Kapsejlads

Savner du spænding, og har du lyst til smukke naturoplevelser på Ebeltoft Vig

Sejl med tirsdag aften, når Sejlklubben har kapsejlads

Medlemmer sejler kapsejlads i egne kølbåde hver tirsdag aften fra maj til og med september. Dertil kommer nogle kapsejladser i udvalgte weekends.

Alle kan være med, og det ville være skønt, om flere medlemmer ville deltage. Man kan prøve at sejle med uden målerbrev, dog højst en sæson. På www.websejler.dk finder vi et omtrentlig mål, der passer til din båd, hvis du ikke har et målerbrev.

Der er gerne 10-20 både til start, men der er plads til mange flere, hvilket ville give større muligheder for at inddele i flere retfærdige løb. Der er lavet forskellige baner på Vigen. Bådene opdeles i flere løb som startes forskudt. I år er der skippermøde om tirsdagen kl. 18.00. (i september kl. 17). Alle er meget velkomne, og vi plejer at råhygge os i klubhuset efter sejladserne med lidt mad og en øl.

Vi holder desuden en række kapsejladser på lørdage. Se programmet i vores kalender.

Ny?

I Kapsejladssæsonen mødes vi hver tirsdag i klubhuset kl. 18:00 til skippermøde, hvor aftenens kapsejlads aftales, og du får tildelt en båd, du kan sejle med. Du behøver ingen forudsætninger, men tag varmt og vandtæt tøj samt skridsikkert fodtøj på. Du kan låne redningsvest og evt. sejlerbukser af sejlklubben. 

Kontakt evt. kapsejladsudvalget først.

Program for kapsejladser

Klik på linket og se kapsejladskalenderen i klubbens kalender

Kort og resultater

Følg linket for at se kort over banerne og årets resultater